Velkommen til Vamdrup Skoles SFO
Åbningstider fra mandag til torsdag 6:30-7:50 og 13:00-17:00 og fredag 6:30-7:50 og 13:00-16:00
Skolefridage/ferier:
Heldagsåbent fra mandag til fredag 6:30-16:00.
Kontakt til os
- Telefon/SMS 40 33 97 60
- mail: vamdrupsfo@Kolding.dk
- Pædagogfaglig leder Karina Baagøe mail: kaje@kolding.dk
- Adressen er Østergade 80, 6580 Vamdrup
Hverdagen i SFOén
MorgenSFO benytter vores køkken-alrum (Caféen) samt hallen fra kl. 7:00. I køkkenet vil der blive serveret morgenmad i form af havregryn/cornflakes med mælk, det er en ordning, SFO'en betaler for.
Praktiske oplysninger:
Hvert barn har en garderobe i SFO’en, hvor der er mulighed for at hænge ekstra tøj, regntøj, overtrækstøj mv. SFO’en har ikke ekstra tøj, som børnene kan låne i tilfælde af uheld, så det er en god ide at have noget skiftetøj hængende i jeres barns garderobe. HUSK NAVN PÅ ALT MEDBRAGT TØJ ! - hvis der er navn på tøjet, er det lettere at ligge på plads.
Frugtordning:
SFO’en har ikke en frugtordning, hvis børnene skal have noget eftermiddagsmad, skal de selv medbringe det. Der er i skoletiden køleskabe tilknyttet klasserne, hvori børnene kan opbevare deres evt. frugt og madpakker. Efter skoletid kan børnene stadig bruge klassens køleskabe til frugt mm. Husk tydeligt navn på pose og/eller beholdere, det hjælper jeres barn.
Glidende Overgang (1. april - 30. juni)
De kommende 0. klassesbørn starter hvert år til den 1. april i Glidende Overgang i Vamdrup SFO. Det er en større børneflok, der starter op og skal lære at gå i skole, derfor "fylder" de nye børn altid en stor og vigtig del i Vamdrup SFO hvert forår.
Hvordan melder jeg mit barn ind og ud af SFO?
Ind- og udmeldelse af dit barn i SFO skal ske gennem den centrale pladsanvisning i Kolding Kommune. Praktisk sker dette gennem en web-portal, der hedder MitKolding. Man skal som forældre bruge sit nemID for at logge ind.