Dagligdagen
Indskolingsafdelingen på Østergade består af undervisningsdelen med ca. 250 elever og med en integreret SFO med ca. 220 børn og egen hal. I en enkelt fløj af skolen har Børnehuset Broen til huse som en særskilt dagsinstitution.
Afdelingen fremstår i dag med gode faglokaler, og en aula, som også fungerer som "hjertet" i SFO. Alle klasselokaler og faglokaler er udstyret med elektroniske tavler.
Alt i alt en skoleafdeling, som er indrettet til målgruppen af børn fra bhk. og 1. - 3. klasse.
Hermed et udsnit af faste traditioner på vores afdeling:
- Daglig morgensang
- Juleklippedag - afholdes altid en af de sidste hverdage i november. Vi julehygger og udsmykker skolens lokaler.
- Julestue i SFO i december måned
- Luciaoptog i samarbejde med SFO
- Juleafslutning i kirken
- Skolernes Motionsløb fredag i uge 41
- Fastelavn i samarbejde i SFO
- Skoleåret afsluttes med en turnering i høvdingebold, hvor eleverne dyster i ugen op til ferien, og sidste dag afsluttes med en kamp lærer og elever imellem.
- 3. årgang er på lejrskole med 1 overnatning